Hvad laver vi

Hvad laver vi

 

- vores pædgogiske lærer planer

Godkendt af Vordingborg kommune

 

Sociale kompetencer


Udvikles i fællesskab og relation til andre f.eks. i venskaber, grupper og kulturer.

Social kompetence er nøglen til at lære andre færdigheder.

Vores mål er:


- At børnene skal anerkendes og respekters som de personer de er, og de skal opleve, at høre til og blive hørt.


- Børn skal føle tryghed og få et tilhørsforhold til natur - og skovbørnehaven.


- At børnene har tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i vores natur - og skovbørnehaven.


- Børnene accepterer og tolererer hinanden.


Sådan gør vi:


Når dit barn starter i natur - og skovbørnehaven modtages det og deres familie godt, de skal føle sig velkomne. 

Når man er nyt barn i natur - og skovbørnehaven støttes man af de voksne i at danne venskaber og lærer hvordan man bliver en del af gruppen. På den måde får barnet et tilhørsforhold, føler tryghed og føler tilhørsforhold til natur - og skovbørnehaven.

Børn skal have mulighed for at løse egne konflikter og vi støtter dem i at løse disse, således at de kan bevare venskaber, udvikle selvværd og selvtillid.

Vi lærer børnene at respektere hinanden, at de er høflige og at de har ret til at vælge deres legekammerater.

Vi viser muligheder for at komme ind i en gruppe og lege, måske andre grupper/relationer end sædvanligt.

Vi støtter børnene i at de har frirum til at udforske muligheder, fremgangsmåder, samarbejde, skabe noget sammen og deres mulighed for at finde ud af, hvad der skaber mening for dem og er sjovt.

Sprog:


Sprog giver mulighed for kontakt og for at kunne udtrykke sig.


Det er talesprog, non verbale sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.


Igennem alle disse sprog lærer barnet at udtrykke sine følelser og tanker, og lærer at forstå andres

 

At kunne udtrykke sig, medvirker til at barnet udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse.

Sproget tilegnelse er afhængig af 3 aspekter: funktion, indhold og form. Vi arbejder med alle tre aspekter, men mest de 2 sidste, hvor indholdet hænger sammen med den situation børnene er i, hvad de oplever, ved, mener, føler og er optaget af. Formen er udtale, bøjninger, sætnings-dannelse som er vigtig for små børns måde at bruge sproget på. Talens funktioner er det første i børns sprogudvikling, og er til stede før barnet begynder at tale. Dette er ligeledes før vi møder barnet.

Vores mål er:


- Børnene har mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.

- Børnene dagligt udfordres til sproglig kreativitet samt at kunne udtrykke sig i mange genre som anført ovenfor.

- Børnene skal inden skolegang have mulighed for at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder IT.


Sådan gør vi:


Vi synger meget. Laver sange hvor alle navnene indgår. Vi leger vrøvlerim og remser. Det er vigtigt at børnene kan sproglyde for at lære at læse. Vi digter historier, vi benævner alt det vi ser i naturen, vi indleder samtaler med børnene.

Vi mener, at det er vigtigt, at barnet selv fortæller historier, det kan være historier fra deres hverdag, eller i form af film de har set eller bøger de har fået læst.

Hvis barnet har svært ved at sætte ord på, hjælper vi som voksne. Vi gentager sætningen korrekt. Dog er vi påpasselige med ikke at lægge ordenen i munden på barnet, og fratage barnet meningen med det barnet ville sige. Børn der hører mange ord – lærer mange ord. Vi øver begreber – oppe/ned/ved siden af m.m.

Vi øver ugedag årstider, alder, navne, familie, adresser m.m.

Vi læser højt for børnene og opfordrer børnene til selv at fordybe sig i bøgerne.

I den sidste del af børnehaven øver vi bogstaver og tal.

Vi øver dialogen i hverdagen til at fremme fællesskabsfølelsen via talen, lytter, stiller spørgsmål, giver svar og får børnene til aktivt at være med til at planlægge deres aktiviteter.

Vi voksne er opmærksomme på, hvorledes vi bruger sproget, da barnet lærer via imitation.

Vi serverer mad, som kræver at børnene bruger og opøver deres mundmotorik, hvilket er nødvendigt for formuleringsevnen.

Vi er opmærksomme på det enkelte barns sproglige udvikling, træner med barnet og hvis der er yderligere behov for hjælp i barnets sproglige udvikling kontaktes talepædagog. Gennem sang og leg/teater og hverdagens aktiviteter lærer barnet at forstå sammenhængen mellem tale, kropssprog og mimik.

Kulturelle udtryksformer og værdier


Kultur er menneskets ubevidste betragtning af verden, af menneskers forståelse og tilgang til denne verden.

Gennem mødet med andre og det der er anderledes bliver vi bevidst om vores eget kulturelle ståsted, rødder og ligeledes om vores udviklingsmuligheder.

Jo større variation der er i børns udfoldelsesmuligheder, jo flere kulturelle møder de oplever – jo mere vidtfavnende bliver deres opfattelse af verden, andre mennesker og deres egne muligheder og potentialer. De bliver dannet til hele videbegærlige og tolerante mennesker.

Gennem mødet med andre menneskers udtryk og kunst og kultur, inspireres børn til at eksperimentere, bruge deres kreativitet og lege, samt udvikler deres kulturelle udtryksformer.

Børn har brug for tid og rum til at udfolde sig.

Glæde og interesse for skabelsesarbejde sker gennem medindflydelse på valg af aktiviteter, materialer, projekter.

Vores mål er:

 

- At børnene skal finde glæde ved at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer.

 

- At børnene møder voksne der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer.

 

- At børnene skal have adgang til materialer og redskaber der kan være med til at udvikle deres skabende kulturelle aktiviteter.

 

- At børnene kan deltag i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud, herunder teater musik, dans arkitektur og kunst.

 

Sådan gør vi:

 

Vi lærer børnene at naturmaterialer har mangfoldige udtryksmuligheder. Ligeledes tilstræber vi at har stille aktiviteter, som børnelitteratur og faglitteratur, tegne, klippe klistre.

 

Musik spiller vi – vi laver sange og synger dem, laver teater og fortællinger/eventyr. Dagligt synges der, vi arbejder med dans, rytmik og bevægelse.

Vi tager på tur til kulturelle arrangementer.

 

Børnene skal have kendskab til grundhistorien i vore egen kultur, men de skal også have indblik i andre kulturer. Børnene skal se, lytte og lære at være nysgerrige.

 

Tilbuddene er årstidsrelateret, og materialer stills frem, og vi ?fører an?/motiverer som voksne og viser engagement ved selv at starte på aktiviteten, og så kommer børnene.

Krop og bevægelse:


Barnet er i verden via sin krop og er i sin krop. Krop og bevægelse er redskab til, at erobre verden, og kroppen bruges til at sanse, kommunikere, udforske, afprøve, nyde og forstå både det fysiske såvel som det kulturelle miljø, og ikke mindst naturen hos os i natur- og skovbørnehaven.


Børns læring og udvikling på det motoriske og bevægelsesmæssige områder er stor i børnehavealderen og vi har i skovbørnehaver et fortrin hvor det er dokumenteret forskningsmæssigt, at børns motorik og muskelstyrke er bedre udviklet end i traditionelle børnehaver.

 

Den sidste nye forskning viser endvidere at børns knoglemasse bliver stærkere når det er meget fysisk aktiv i barnealderen, hvilket har stor betydning for dem i voksenlivet.


Fysisk og psykisk sundhed er afhængig af krop og bevægelse, og det er vigtigt, at barnet lærer at føle sig tryg ved sin krop og at den er værdifuld. Barnet lærer kropsbevidsthed.

Vores mål er:


- At børnene videreudvikler kroppens funktioner og bevægelser i fri leg og tilrettelagte aktiviteter.

- At børnene oplever glæde, accept og forståelse for deres krop og ved at være i bevægelse.

- At børnene får styrket deres fysiske sundhed, både med hensyn til ernæring, hygiejne og aktiv kropslig livsstil.

- At børnene har kendskab til og forståelse for kroppens funktioner og udvikler respekt for andres kropslighed.

- At børnene får erfaring med forskellig former for acceptabel kropslig nærhed – og lærer at sætte både menneskelige og kropslige grænser for sig selv.

- At børnene gennem kropslige aktiviteter lærer sociale kompetencer og får selvtillid.


Sådan gør vi:


Det meste af dagen er afsat til fri leg i skoven og på legepladsen, hvor børnene naturligt udfordrer krop og bevægelse via ujævn skovbund og legepladsareal, kravle i grøfter og klatre i træer i skoven, løb og leg på vores naturlige legeplads område osv.

Vi har planlagte aktiviteter, hvor vi danser, løber, hopper, hinker og udfordrer kroppen og bevægelserne på nye måder.

Vi kombinerer musik, sang, rytme og bevægelser.

Vi maler og tegner på store stykker papir – også med tæerne.

Vi er opmærksom på det enkelte barns motorik, og øver/udfordrer barnet, så de kan deltage i fællesskabets lege.

Vi lærer børnene at passe på hinanden og vis hinanden, hvordan de eksempelvis springer over en træstub eller over grøften.

Vi serverer sund mad og børnene er med i madlavningen. Vi arbejder med madens betydning for kroppens funktioner.

Vi spiser med kniv og gaffel.

Børnene tager selv tøj af/på – men får en hjælpende hånd hvis det kniber.

Børnene mærker deres krop via årstidernes skiften – kulde/varme.

Vi øver kropsbevidsthed i hverdagen. ?Hvad er det der banker i brystet?? – ?Hvorfor slår hjertet hurtigere når vi løber?. ?Hvor er højre arm, og hvor er venstre arm?.

Barnets alsidige personlige udvikling:


For at barnet kan udvikle sin personlighed alsidigt, kræver det en omverden, der er lydhør, medlevende der gennem sin involvering fremelsker barnets personlige udvikling.

Barnet har brug for at blive set, hørt og føle engagement fra den voksne, hvorved barnets drømme og ønsker udvikles og kan gøres konkrete.

Det er vigtigt, at barnet føler sig afholdt og værdsat, at det gør en forskel.

Barnet skal kunne mærke egne grænser – at kunne sig til og fra og samtidig være med i et socialt fællesskab.

Vores mål er:


- At børnene oplever mulighed for at deltage aktivt får betydningsfulde erfaringer

- At børnene i det sociale og kulturelle liv kan udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer med eget initiativ.

- At børnene oplever sig som en værdifuld medskaber og deltager i det sociale og kulturelle fællesskab.


Sådan gør vi:


Lærer barnet at tackle de følelser der opstår i fællesskabet, hvilket vil sige, engagement, venskab, kærlighed, ligegyldighed, konkurrence og vrede. Vi spørger ind til følelsen og finder en vej frem, som barnet kan bruge. Vi accepterer barnets følelse og forsøger at få barnet til at handle eller tale sig ud af følelsen. Hvis barnet er kommet skævt ind på dagen, sætter vi en person af til barnet en tid efter behov. Vi er som personale forskellige og vi tilgodeser, hvem barnet har størst glæde af at blive støttet af på et givent tidspunkt.

Vi taler i personalegruppen sammen om vores følelser/reaktioner overfor børnene. Vi signalerer overfor børnene, at vi også har følelser og viser hvordan vi takler dem. Du må ikke gå ud på vejen, fordi så bliver jeg bange for at du bliver kørt ned?.

Vi er opmærksomme på, hvad barnet signalerer i forhold til voksenkontakt, og vi giver barnet den voksenkontakt som det har behov for.

Natur og naturfænomener

 

Naturoplevelser for børnene har både en følelsesmæssig, en tankemæssig og en kropslig dimension. Det gælder om at give børnene mangeartede naturoplevelser, samt en interesse for og en viden om naturen. Herved skabes grundlaget for børnenes forståelse for naturen og naturfænomener så de senere i deres liv kan forholde sig til eksempelvis miljøspørgsmål.

 

Personalet arbejder pædagogisk ud fra den overbevisning at naturfaglig dannelse skabes gennem oplevelser med, interesse for og viden om naturen, hvilet vi i rigt mål har mulighed for i natur -skovbørnehaven. Vi arbejder med fra jord til bord.

 

Børns sanseapparat og motoriske udvikling og fantasi skærpes ve at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i forskelligt vejr og i forskellige landskaber.

Vores mål er:


- Børnene skal møde voksne der er vidende og medlevende, som kan formidle deres glæde ved naturen.

- Børnene skal opleve glæde ved at færdes i naturen. De skal lære at udvikle respekt for natur og miljø.

- Børnene skal opleve naturen med alle sanser.

- Børnene skal bruge naturen som kilde til leg - både de vilde og de stille lege, fri fantasi, oplevelse, udforskning, fordybelse og læring.

- Børnene skal have mange forskelligartede oplevelser i og med naturen, de skal tilegne sig en viden som de kan få brug for senere i deres liv, når de skal være med til at udforske verden.

Sådan gør vi:

Vi færdes i naturen året rundt, hvorved børnene får lært at bruge deres krop og deres sanser på mange måder.

Dyr: om sommeren arbejdere vi med dyr, lige fra insekter til pattedyr. Hvor lever dyrene (skov, sø, strand, mark, have, landbrug) hvad lever de af og hvem lever af dem (fødekæden). Vi ser på dyrespor, dyre afføring og børnene sanser dyrenes lugte, oplever deres adfærd og vi taler om dyrenes værdi for os mennesker. Vi pointerer børns ansvarsfølelse overfor alle slags dyr.

f. eks. kan et myre bo udforskes, hvor børnene er med til at fodre og passe myrerne, hvilket giver forståelse og kendskab til myre livet og respekt for deres bo så de ikke ødelægges. F.eks. kan der laves en ormegård, så børnene kan studere ormenes liv og se, hvordan de lever under jorden. Herved får børnene indblik i hvad regnormene lever af, de kan følge med i hvordan regnormen trækker visne blade ned i deres gange og langsomt fortærer dem.

Vi ligger i et område tæt på mark og gårde, hvorved vi kan følge årets gang i marken. Besøge en landmand og se dyrene i stald og på mark.

Planter og træer: Vi mener, det er vigtigt at børnene får kendskab til planter og træer, der er megen læring i at kende forskel på blomster, planter, hvad kan spises og hvad ikke MÅ spises og hvordan hænger det sammen!

Når vi færdes i naturen lærer vi børnene de mest almindelige blomster og træer at kende. Vi knækker knopper og opdager de grønne blade. Vi ser på træer og blade og hvad der passer sammen.

Vi bruger vores sanser ved at mærke på de forskellige træer. Lægger papir ovenpå barken eller blade på de forskellige træer og tegner ovenpå papir med fedtfarver. Vi lytter til vindens blæst i træerne. Vi taler om hvad man kan bruge træ til.

Vejr og naturfænomener: Da vi er ude hele året i al slags vejr, er vejret noget der optager os meget.

Hvis det regner meget må vi søge ly i vores hytte. Børnene lærer at blæst har betydning for hvordan vi mennesker oplever kulden på vores hud.

Er det snevejr får børnene sne historier fra eks. Grønland. Vi lærer børnene at is fylder mere end vand, derfor skal vi væren sikre på at vandet løber i vandrørene ellers springer de.

Hele året vil vi iagttage himlen, i al slags vejr, og bemærker skyformationer, bruge fantasien i forhold til dette, lære helt konkret hvad himlens farver fortæller os om vejret, og forsøge at omsætte disse billeder til papir.

Vi tager til stranden og samler materiale til flotte billeder, vi ser på gravhøje og får fortalt om dens historie.

Vi tager på fisketur med et par af de store børn, naturligvis med sikkerhedsveste og forældrenes tilladelse.

Copyright Statement