Et godt forældresamarbejde er vigtigt

                               

 

 

                                         Et godt forældresamarbejde - hvorfor er det så vigtigt?

 

 

I et godt samarbejde mellem institution og forældre er det uhyre vigtigt, at der er tale om medspillere og ikke modspillere!

Det er vigtigt, at vi møder hinanden med åbenhed, ærlighed og respekt. 

 

Det er væsentligt for samarbejdet omkring barnet, at de voksne Spilopper har en god kontakt til forældrene, og at der er en fælles forståelse for barnets udvikling og vores hverdag.

 

Den fælles forståelse skabes blandt andet ved det årlige forældremøde, hvor den daglige leder, på baggrund af Spiloppernes pædagogiske lærer-og handleplaner, fortæller om børnenes udvikling og de specifikke temaer, der lægger til grund for vores pædagogik.

 

Det betyder meget for barnet, at der ikke er uoverensstemmelser mellem de voksne hos Spilopperne og forældrene - det kan de små tydeligt mærke. Derfor opfordre vi til, at der, mellem institution og forældre, dannes et fælles billede og en fælles forståelse for vores rutiner og værdier, så barnet trives i dagligdagen og udvikles optimalt. 

 

En kort orientering fra jer ved aflevering angående barnet er at foretrække. Vi vil og skal meget gerne høre fra jer, om der er noget vi skal være OBS på vedr. barnet.

Vi orienterer ligeledes jer ganske kort, om dagens gang, når I henter.

 

For at dagligdagen kan fungere optimalt, skal I som forældre sørge for og respektere;

- at barnet møder til tiden (senest kl. 8.45 på turdage, hvilke er tirsdag, onsdag og torsdag. Mandag og fredag er mødetiden senest kl. 9.00), da vores dag og rutiner starter  

- at forsinkelse kan give barnets dag en skæv start

- at gardarobekasser og overtøjsgardarobe er opdateret

- at sut, sovebamser og sengetøj er klar

- at barnet møder i institution frisk, udhvilet, rask og klar til at kunne gennemføre dagen

- at vores Forældreintra tjekkes dagligt for evt information, der ikke er hængt op i vores infotavle ved legepladsen og ved indgangen til vuggestuen

 

Vi har forældresamtaler én gang om året, med mindre der synes behov for flere. Dog er der også én før skole-samtale, hvor den daglige leder (der også er "brobygger" i forbindelse med skolestart), indkalder til en samtale i starten af det skoleår, hvor barnet skal starte. Skulle der tidligere være behov for en samtale, ved eventuelle udfordringer, indkaldes der til en samtale før.

Copyright Statement